Madtorvet på SKVULP
Velkommen til Madtorvet på SKVULP festivalen – stedet, hvor smagsløgene får frit spil, og gæsterne nyder en pause! Vil du være med som madbodsejer? Her er alt, du behøver at vide.
Prisen for en madbod er 15.000 kr. ekskl. Moms. Dette inkluderer 32 A samt en vand- og strømtilslutningsafgift. En madbod kan være enten et telt eller en foodtruck.
På Madtorvet lægger vi vægt på æstetik og ønsker, at alle madboder tilpasses SKVULP festivalens stemning for at sikre den bedste oplevelse for vores gæster. Stadeholdere har ansvaret for, at deres foodtruck eller madtelt fremstår æstetisk flot. Madtelte skal have en teltfacade, der dækker hele teltets hvide front. Alle madboder skal have synlig og læsbar skiltning, der angiver, hvad der sælges. Dette skal være tydeligt og belyses under hele festivalen og skal godkendes af SKVULP forinden festivalen for at sikre en sammenhængende og festlig atmosfære.
For at sikre en behagelig pladsfordeling, må hver madbod maksimalt fylde 6×6 meter.
Er du klar til at skabe kulinarisk magi på Madtorvet? Send os en mail på madtorvet@skvulpfestival.dk for mere information og ansøgningsprocessen. SKVULP forbeholder sig retten til frit at vælge blandt ansøgere. Vi ser frem til at byde dig velkommen på SKVULP festivalens Madtorv!
Kontakt:
Natasja