Det københavnske band LIEB er lyden af håbefuld pop og melankolsk rock, der med guitaren
som omdrejningspunkt udgør et ambitiøst og fængende udtryk. Med debut-EP’en Drømmenes
Planet markerede LIEB sig på den danske musikscenen i efteråret 2018 som en stilsikker og
ambitiøs gruppe med en lovende fremtid. EP’en høstede fire stjerner hos både GF-Rock og
GAFFA, der skrev “en dansksproget debut-ep med sikker sangskrivning og helt sikre
inspirationskilder uden pjat og forbehold.” EP’en blev hurtigt fulgt op af den
kærlighedshyldende single ‘Skabt’, og der er allerede varslet mere på vej i 2019 fra det lovende
band.
LIEB lægger sig i slipstrømmen af den stolte danske sangskrivertradition, ført an af navne som CV Jørgensen, Love Shop og Peter Sommer. Bandet er ikke bange for at bevæge sig mellem det
hverdagslige nære og de atmosfæriske luftlag, hvor synths-flader og guitarudbrud indvikles i
insisterende trommer og storslået kor.
Teksterne, der støbes af frontmanden Kevin Bavnhøj, emmer af en higen efter mening i en
verden, der kan forekomme overvældende og overræsende – en mening, der findes gennem
både kontrol og kontroltab, og ikke mindst kærligheden. De universelle temaer gør musikken til
et fikspunkt for alle, der anerkender tvivlen og tror på romantikken.
Live har LIEB markeret sig med koncerter på en håndfuld københavnske spillesteder
(Pumpehuset, Musikcaféen, Råhuset, bl.a.), som et selvsikkert bekendtskab, der i den grad
formår at løfte et ellers storslået udtryk til endnu højere luftlag.
Følg med på Facebook: https://www.facebook.com/liebband/

LIEB består af
Kevin Bavnhøj – Vokal/Guitar
Anton Girotti – Bas
Jeppe Grau Thomsen – Trommer
Tobias Lukassen – Keys
Markus Mohr – Guitar

Kontakt
Kevin Bavnhøj | +45 60154700 | kevinbavnhoej@gmail.com