Her finder du praktisk information, der kan hjælpe dig med at planlægge dit besøg på SKVULP.
Vi har samlet svar på de spørgsmål, mange gæster kan have inden festivalen – om alt fra transport, kort og toiletter til roligere områder, tilgængelighed, unge, alkohol og tryghed.
SKVULP er en festival med mange mennesker, lyde, aktiviteter og oplevelser. Derfor kan det være rart at vide lidt på forhånd, især hvis du kommer med børn, har brug for ekstra overblik, er lydsensitiv eller bare gerne vil planlægge dit besøg hjemmefra.
SKVULP er Holbæks store kulturfestival ved havnen. Her kan du opleve musik, teater, kunst, streetfood, debatter, workshops og aktiviteter for hele familien.
Festivalområdet strækker sig over et stort område ved havnen, og de forskellige områder har hver deres stemning, aktiviteter og funktioner.
Du kan få overblik over hele festivalområdet på vores kort.
SKVULP ligger tæt på Holbæk Station og er nem at komme til både til fods, på cykel og med offentlig transport.
Kommer du med tog, skal du stå af på Holbæk Station. Herfra er der kun en kort gåtur ned mod havnen og festivalområdet.
I år arbejder vi på at gøre ruten endnu tydeligere med hjerter fra stationen og ned mod festivalen. Så kan du ganske enkelt følge hjerterne til SKVULP.
Der er få parkeringspladser over for Gl. Havn, og ellers findes der parkeringsmuligheder i sidegaderne, ved Kalundborgvej, ved Kvickly og i området omkring havnen.
Vi anbefaler, at du lader bilen stå hjemme, hvis du har mulighed for det, og i stedet går, cykler eller tager offentlig transport til festivalen.
Kommer du på cykel, så husk cykelhjelmen.
Der er handicapparkeringspladser både ved Go To Fitness og på den store parkeringsplads på Havnevej.
Vi anbefaler, at du orienterer dig på kortet inden dit besøg, så du nemmest kan planlægge din rute ind på festivalområdet.
Hvis du kun skal sætte passagerer af, kan du køre om bag biografen på Parallelvej. Her er der mulighed for kortvarig af- og pålæsning.
Ja. Der er opsat toiletter og handicaptoiletter fordelt over hele festivalområdet, og vores rengøringsteam sørger løbende for rengøring.
Du kan se toiletternes placering på festivalens kort her: Kort over festivalen
Du må gerne tage din hund med, men vi anbefaler som udgangspunkt, at du lader din firbenede bedste ven blive hjemme.
SKVULP er en festival med mange mennesker, høje lyde og mange indtryk. Det kan være overvældende for mange hunde.
Servicehunde er naturligvis velkomne.
SKVULP er en festival med mange mennesker, lyde og indtryk, som kan være overvældende. For nogle kan det være rart at vide lidt mere om festivalen på forhånd.
Er du lydsensitiv, har brug for ekstra tid, eller vil du bare gerne planlægge dit besøg lidt hjemmefra, håber vi, at informationen her kan give dig et bedre overblik og en mere tryg festivaloplevelse.
Du kan forberede dig til festivalen ved at kigge på vores kort.
Store dele af festivalområdet er fremkommeligt med kørestol, rollator og barnevogn. Holbæk Havn er et nyere havneområde, og mange af gangarealerne er derfor faste og forholdsvis lette at bevæge sig rundt på.
Der er dog enkelte områder, hvor fremkommeligheden kan være sværere. Nogle græsarealer ligger hævet og kræver adgang via trapper, og strandkanten ved Holbæk Strand består af sand og er derfor ikke egnet for kørestole og rollatorer.
Der kan også være tidspunkter, hvor mange mennesker er samlet på området, især sidst på eftermiddagen og om aftenen. Derfor anbefaler vi, at du giver dig god tid og orienterer dig på kortet inden dit besøg.
Ja. Der er handicaptoiletter på festivalområdet.
Du kan se placeringen på festivalens kort her: Kort over festivalen
SKVULP er en festival med mange mennesker, lyde og indtryk. For nogle er det en stor del af oplevelsen – for andre kan det være rart at vide lidt på forhånd, så besøget bliver mere overskueligt.
Hvis du er lydsensitiv, har brug for ekstra ro eller bare gerne vil planlægge dit besøg lidt mere, anbefaler vi, at du orienterer dig på kortet inden festivalen.
Vores frivillige og teams gør deres bedste for at møde alle med venlighed, tålmodighed og forståelse.
Der er mest lyd omkring scenerne, især når der er koncerter og større programpunkter.
Særligt om aftenen, når de større navne spiller på de store scener, kan der være mange mennesker, høj musik og en mere intens festivalstemning.
Hvis du gerne vil undgå de mest lydfyldte områder, anbefaler vi, at du holder lidt afstand til scenerne og planlægger din rute på forhånd.
Der er typisk flest mennesker sidst på eftermiddagen og om aftenen, især når mange samles omkring madområderne, barerne og de større koncerter.
Hvis du gerne vil opleve SKVULP i et roligere tempo, kan det være en god idé at komme tidligere på dagen. Her er der ofte mere plads, mere overskud og bedre mulighed for at orientere sig.
Ja. Nogle steder på festivalområdet fungerer også som gennemgang mellem de forskellige områder, og her kan der opstå ekstra trafik.
Folkebryggen kan for eksempel være et område, hvor mange bevæger sig igennem, fordi det forbinder dele af festivalen. Hvis du gerne vil undgå for mange mennesker, kan du i nogle tilfælde gå udenom via Isefjords Allé, når du skal fra den ene ende af festivalområdet til den anden.
Brug gerne kortet til at planlægge den rute, der passer bedst til dig.
På SKVULP skal det være trygt at være en del af fællesskabet. Derfor er der både frivillige, Service Crew, vagter, førstehjælp og Nærværsteam til stede på festivalen.
Her finder du information om, hvor du kan få hjælp, hvad du gør, hvis du bliver utryg, og hvem du kan tage fat i, hvis du selv eller andre har brug for støtte under festivalen.
Du kan se hvor du kan få hjælp på kortet.
Du finder informationen tæt på førstehjælpen – for enden af Krags Brygge, i starten af Filmtorvet og tæt ved biografen.
Du kan se den præcise placering på festivalens kort her: Kort over festivalen
Hvis du er kommet til skade eller har brug for hjælp, kan du henvende dig ved vores førstehjælpsstation.
Her kan du få hjælp til småskader, og der kan tilkaldes ambulance, hvis det skulle blive nødvendigt.
Du kan se førstehjælpens placering på festivalens kort her: Kort over festivalen
Du er også altid velkommen til at tage fat i festivalens vagter eller vores Service Crew, som er iført gule veste. De kan hjælpe dig videre.
Ja. Politiet er til stede på festivalen og bidrager til tryghed under hele arrangementet.
Hvis du bliver utryg, får brug for hjælp eller ser en anden, der ikke har det godt, kan du altid tage fat i en frivillig, en vagt eller vores Service Crew i de gule veste.
På festivalen kan du også møde vores Nærværsteam. Det er voksne fra blandt andet SSP, Fælles om Ungelivet og Holbæk Sygehus, som er til stede for at skabe tryghed – især omkring unge på festivalen.
De går rundt på området, taler med unge, hvis nogen har brug for en pause, en flaske vand, en rolig voksen eller hjælp til at komme videre.
Læs mere om Nærværsteamet her
Vores maritime beredskab er til stede i havnen og reagerer med det samme, hvis nogen havner i vandet.
Hvis du ser en person falde i vandet, skal du straks kontakte en vagt, en frivillig eller ringe 112, hvis situationen er akut.
SKVULP er for både børn, unge og voksne – og vi vil gerne skabe en festival, hvor der er plads til gode oplevelser på tværs af alder.
Her finder du information om unge på festivalen, alkohol, alkoholfri alternativer og Nærværsteamet, som er til stede for at skabe tryghed og møde unge i øjenhøjde.
Se hvor Nærværsteamet holder til på vores kort
SKVULP er en åben og gratis festival, hvor mange unge også deltager.
Som forælder eller voksen omkring en ung kan det være en god idé at tale med dem på forhånd om aftaler, hjemtransport, alkohol og hvem de kan kontakte, hvis de får brug for hjælp.
På festivalen kan de også møde Nærværsteamet, som er til stede for at skabe tryghed og være synlige voksne omkring de unge.
Hvis du oplever en ung, der virker utryg, meget beruset, alene eller har brug for hjælp, kan du tage fat i en frivillig, en vagt, Service Crew eller Nærværsteamet.
Det er altid bedre at reagere én gang for meget end én gang for lidt.
Ja, der sælges alkohol på festivalen, men kun til gæster over 18 år. SKVULP er først og fremmest en festival med fællesskab, kultur, musik, aktiviteter og oplevelser i centrum – og vi ønsker at skabe et festivalmiljø, hvor der er plads til alle. Også børn, unge, familier og gæster, der ikke drikker alkohol.
Ja. Der er alkoholfri mocktails og andre alkoholfri alternativer i alle barer.
På SKVULP skal det være nemt at være en del af fællesskabet, også hvis du ikke drikker alkohol.