Har du lyst til at være en del af Skvulp som frivillig? Du kan blive en del af festivalen på mange forskellige måder alt efter, hvad du trives med, og hvad du har lyst til at bidrage med. Nogle opgaver handler om gæster og service, andre om praktik, tryghed, opsætning eller hjælp bag kulisserne.
Du behøver ikke have erfaring som frivillig for at være med. Det vigtigste er, at du har lyst til at give en hånd med, tage del i fællesskabet og være med til at skabe en god oplevelse for andre.
På SKVULP kan du blive en del af forskellige områder alt efter dine interesser, styrker og det, du har lyst til at bidrage med. Nogle opgaver handler om gæster, service og tryghed, andre om praktik, overblik, opsætning eller hjælp bag kulisserne. Derfor kan det være en god idé at læse beskrivelserne igennem herunder, så du får en fornemmelse af, hvilke områder der kunne passe godt til dig.
Når du ansøger, prøver vi at matche dig så godt som muligt med de opgaver og områder, der passer til dine ønsker, dine muligheder og festivalens behov. Vi gør os umage for at finde det rette match, så det bliver en god oplevelse både for dig og for festivalen. Det er dog ikke altid muligt at placere alle præcis dér, hvor de helst vil være, men vi tager altid dine ønsker med i vurderingen. Har du spørgsmål undervejs, er frivilligteamet klar til at hjælpe.
Frivillighåndtering er for dig, der vil være med til at give andre frivillige en god og overskuelig oplevelse. Her hjælper du med modtagelse, information, forplejning, lagerstyring og guidning rundt på pladsen. Det handler om at støtte de frivillige i deres arbejde og sikre, at de har det, de skal bruge for at trives.
Gæstehåndtering er for dig, der vil være med til at skabe en god og tryg oplevelse for festivalens gæster. Her hjælper du med at tage imod gæster, svare på spørgsmål, guide dem rundt og sikre, at de får den information og hjælp, de har brug for.
Safety er for dig, der vil være med til at skabe en tryg og sikker festival for gæster, frivillige og artister. Her hjælper du med at holde overblik på centrale adgangspunkter, sikre gode flow på områder med mange mennesker og være opmærksom på situationer, hvor der kan være brug for hjælp.
Service er for dig, der vil være med til at skabe et pænt, indbydende og hjælpsomt festivalmiljø. Her hjælper du med at holde områderne rare at være i, supportere partnere og sikre, at festivalpladsen fremstår flot gennem løbende affaldshåndtering og praktisk hjælp.
All-Around er for dig, der kan lidt af det hele og trives i et fleksibelt og praktisk miljø. Du står standby og rykker ud, når noget skal repareres, flyttes eller løses hurtigt. Praktisk erfaring eller håndværksmæssig snilde er en fordel, fordi opgaverne ofte kræver mere end almindelig håndkraft.
Backstage er for dig, der vil være med til at give artisterne en god oplevelse bag kulisserne. Her hjælper du med at sikre, at de har det, de skal bruge, og at de føler sig godt taget imod og godt tilpas.
Nærværsteam er for dig, der vil være med til at skabe tryghed for de unge både på og omkring festivalpladsen. Teamet består primært af SSP, fagpersoner og forældre, som går synligt rundt og er til stede dér, hvor de unge færdes.
Opsætning og nedtagning er for dig, der vil være med til at skabe de fysiske rammer for Skvulp. I opsætningen hjælper du med at bygge festivalen op og gøre pladsen klar, og i nedtagningen er du med til at pakke det hele ned igen, når festivalen er slut.
Udfyld formularen nedenfor med dine oplysninger og svar på spørgsmålene undervejs. Her spørger vi blandt andet ind til, hvornår du kan hjælpe, hvilke typer opgaver du kunne have lyst til, og om der er noget praktisk, vi skal tage hensyn til. Dine svar hjælper os med at samle de rigtige hold og finde det match, der giver bedst mening for både dig og SKVULP.
Er I en forening, der gerne vil være en del af SKVULP og samtidig tjene penge til jeres fællesskab?
Så kan I læse mere om mulighederne her.