Hvordan skaber vi børn- og ungefælleskaber fri for racisme og diskrimination
Vi inviterer til faglig fredagsbar for dig, der arbejder med børn og unge. Kom til en praksisnær samtale om, hvordan racisme og diskrimination kommer til udtryk i hverdagen, og hvordan vi kan modarbejde det.
Tag din kollega under armen, når vi sammen afprøver øvelser, som du kan tage direkte med tilbage til dit arbejde som lærer, pædagog eller anden fagprofessionel.
Facilitator:
Mette Toft Nielsen er lærer, coach og selvstændig konsulent og afholder workshops med fokus på folkeskolen for forældre, lærere og skoleledelse, om hvordan man sikrer diversitet og inklusion for alle elever.
Stine Hofman Eilers er socialrådgiver i den lille organisation Civil Connections, hvor hun støtter fagpersoner i at skabe inkluderende børne- og ungefællesskaber fri for racisme og diskrimination.